DEN STORE SYDAFRIKANSKE VINFORTÆLLING & VINSMAGNING

DEN STORE SYDAFRIKANSKE VINFORTÆLLING & VINSMAGNING

Vinkunsten er ambassadøren for de bedste vine fra det nye Sydafrika. Disse vine står på skuldrene af flere hundrede års arbejde, forandring og udvikling. Det fortæller vi om – og I smager på – torsdag den 9. november kl. 17:30-19:30 i Vinkunsten, Lavendelstræde 8, Kbk K.

Prolog – Hvid: Sydafrikansk vin indgår i samlebetegnelsen New World vine. Helt nyt er det dog ikke med vin i Sydafrika. De første vinstokke røg i jorden i 1654, og den første Muscat kom på flaske 5 år senere. Vi spoler 150 år frem, og storhed stod for fald – ikke bare Napoleons – men også Muscat’ens. Sémillon fik i de næste 150 år næsten total dominans – ja, i sådan en grad at Sémillon blev kaldt “Den Grønne Vindrue” lokalt. Om det var fordi der næsten ikke var andre grønne druer end Sémillon, eller fordi seh-mee-yohn var for bøvlet at udtale er mere usikkert. Men så pludselig, efter at have ligget langt bagud, kom Chenin Blanc blæsende. Og det i en sådan grad at det næsten gik helt galt – lige indtil der gik vinkunst i den….

Vinene i denne fortælling er:
B Vintners, Muscat d’Alexandria 2015
David & Nadia Sadie, Sémillion 2015
Strydom, Danièle Chenin Blanc 2015

Prolog – Rød: Pinotage er fortælling om en anden kamp. En kamp der blev undfanget i 1925, da man i Stellenbosch klonende en Pinot Noir og en Cinsualt vinstok. “Herren” og “Kællingen” – som de to kloner populært hedder – stred i mange år. Svulstige kampe der efterlod sig alt fra lakrids til røg og tjære og bacon i vinen…. Heldigvis besluttede et lille, men stærkt, antal vinkunstnere sig for at genføde Pinotagen. Resultatet blev “New School Pinotage”, som i sin besværlige enkelthed er nøje tilretteligt og gennemført ægteskabsterapi med “Herren” og “Kællingen” i centrum. Vi smager på tre resultater – og ja, det endte lykkeligt. Herren og Fruen har en fremtid, helt sikkert! 🙂

Vinene i dette andet kapitel er:
Spioenkop Pinotage 2015
David & Nadia, Pinotage 2015
B Vintners, Liberté Pinotage 2015

Også denne gang er der mad i tapas-størrelse, der matcher de enkelte vine.

Pris 300 pp. Hver billet udløser et gavekort på kr. 200, der på aftenen kan bruges ved køb af 6 fl. vin efter eget valg.

Begrænset antal pladser. Husk tilmelding: info@vinkunsten.dk. Først til mølle…?

Skriv et svar