VINSMAGNING: STORE HVIDE OG SYRAH

VINSMAGNING: STORE HVIDE OG SYRAH

Vinsmagning fredag den 13. april kl 18-20.
Vi smager vi på tre hvide og tre røde vine, der i den grad sætter nye standarder.
De hvide er The Foundry Grenache Blanc (kåret som bedste hvidvin overall i Sydafrika 2017-18), The Foundry Viognier, og David & Nadia Sadie Aristargos. Ja, tre kongelige hvide.
De røde er et heat med top-Syrah, der inkluderer vine fra ”klon-nørden” Richard Kershaw, Rhône-mesteren Chris Williams og The Grand Old Shiraz Man, Kevin Arnold.
Kom og smag de 6 vine der målt på oplevelsen af ren koncentreret frugt, lag af smag, kompleksitet og længde giver de mere kendte konkurrenter fra franske Rhône baghjul. Jeg brugte faktisk hele min sommerferie i Frankrig sidste år på at finde en Syrah fra det Nordlige Rhône, der var bedre end de tre i denne smagning fra Vinkunsten. Det lykkedes ikke ?
Vinene introduceres af Mads Dirckinck-Holmfeld. Mads er vinentusiast, har boet i Sydafrika i flere omgange, har rejst verdens distrikter tyndt, er med i ledelsen af CBS Wine, har deltaget i en lang række internationale blindsmagningskonkurrencer og meget mere i vinens verden. Jeg glæder mig meget til at byde Mads velkommen til Vinkunsten!
Pris 300 pp. Hver smagebillet udløser et gavekort på kr. 200, der på aftenen kan bruges ved køb af 6 fl. vin efter eget valg.
Der er modtaget flere forudbestillinger, så tøv ikke for længe…. Husk tilmelding: info@vinkunsten.dk.
Håber vi ses?

Skriv et svar