Vinsmagning med Sydafrikas bedste kvindlige vinmager. Fredag 31. august kl 18-20
Kom til vinsmagning og mød Rianie Strydom.
Rianie Strydom er dronningen af sydafrikansk topvin. Rianie og hendes mand Louis har i en årrække været vinmagere på hæderkronede vingårde. Siden 2010, hvor Rianie blandt andet lykkedes med at få fingrene i naboens oversete, men enestående, gamle chenin-stokke, har Strydom Vineyards lavet håndlavede vine i meget lille volumen. Den første årgang af Chenin Blanc var fx. kun på 749 flasker, den først Cabernet Sauvignon kun 793 flasker.
Vinkunsten er det ene af kun to steder i Europa, der kan tilbyde vinelskere vinene fra Strydom Vineyards.
Vi smager vertikalt på, og snakker om nuancerne i, to årgange af Danièle Chenin Blanc, The Rex (Cabernet Sauvignon) og Rock Star (Syrah).
Rianie og hendes mand er desuden medlemmer af Cape Winemakers Guild, som ud over at være en innovationsklub for ledende vinmagere, også spiller en vigtig rolle for, gennem bl.a. aktioner og donationer, at skabe mulighed for at mindre bemidlede, men talentfulde unge, kan komme igang med en uddannelse og karriere som fremtidens sydafrikanske vinkunstnere. Så aftenen er en god mulighed til også at få en snak om bæredygtighed både ift natur, økonomi og sociale forhold…. nyde god vin med en god smag i munden, som vi siger i Vinkunsten.
Til vinene følger mindre tapasretter, der matcher og løfter sanserne yderligere.
Pris 300 pp. Hver smagebillet udløser et gavekort på kr. 200, der på aftenen kan bruges ved køb af 6 fl. vin efter eget (blandet) valg.
Først til mølle…. Husk tilmelding: info@vinkunsten.dk.
Velkommen